Webinar: "Nye fag og undervisningsmaterialer - hovedforløbenes fællesfag"

Kære erhvervsskoler og AMU-centre,

Byggeriets Uddannelser inviterer jer hermed til at deltage i det gratis online-webinar ”Nye fag og undervisningsmaterialer - hovedforløbenes fællesfag”, torsdag den 4. december 2025, kl. 14:00 – 16:00.

Webinaret giver jer mulighed for at blive klogere på det nye undervisningsmateriale, der er udviklet til at understøtte undervisningen på bygge- og anlægsuddannelsernes hovedforløb.

 Materialer til fag og iPraxisforløb finder I her:

  1. Byggepladsindretning og affaldshåndtering: Indeholder bl.a. Metode (energirigtig byggepladsindretning), Materialer (affaldshierarkiet).

  2. Teknologi, bæredygtighed og energiforståelse: Indeholder bl.a. Design og fremstilling af specifik bygningsdetalje (med fokus på miljø, bæredygtighed og energioptimering).

  3. Byggeri og bæredygtigt samfund: Indeholder bl.a. Bæredygtighed i byggeriet, Trimmet byggeri og planlægning, Bæredygtigt byggeri og samfund, Bæredygtigt byggeri i fremtiden.

Videnscenter for Håndværk og Bæredygtighed afholder webinaret, hvor I blandt andet kan høre om idéerne bag undervisningsmaterialerne samt overvejelser omkring planlægning og gennemførelse af undervisningen.

Deltagerne får mulighed for at stille spørgsmål til materialet, der præsenteres af Bjørk Andersen og Carsten Schmidt fra videnscentret.

Det er en fordel, hvis I på forhånd har orienteret jer i undervisningsmaterialet, men det er ikke en forudsætning for at deltage i kurset.

Tilmelding og deltagelse er gratis.

Vi glæder os til at se jer.