Workshop om udvikling af gulvlæggeruddannelsen
Vær med til at præge indholdet i gulvlæggeruddannelsen og sikre, at fremtidens gulvlæggere får de kompetencer, som branchen efterspørger. På workshoppen ønsker vi virksomhedernes konkrete input til, hvilke faglige områder, materialer, arbejdsmetoder og kompetencer der bør have større fokus i uddannelsen.
Jeres erfaringer fra hverdagen er afgørende for, at undervisningen og praktikoplæringen følger udviklingen i faget og matcher virksomhedernes behov – både nu og i fremtiden.
Læs det fulde program for dagen her.
Formål: Workshoppen skal skabe fælles retning mellem skole, branche og virksomheder om, hvordan gulvlæggeruddannelsen kan styrkes på centrale faglige områder.
Med afsæt i analysens anbefalinger drøftes nuværende praksis, branchens behov og konkrete muligheder for udvikling af undervisning, praktikoplæring og fælles faglige standarder.
Målgruppe: Repræsentanter fra branchen, lærepladser, Mercantec/Gulvskolen, fagtekniske udvalg og øvrige relevante aktører med ansvar for uddannelse, oplæring og kompetenceudvikling inden for gulvfaget.
Frist for tilmelding er den 23. september kl. 12.00.