Uddannelseskonsulent til Byggeriets Uddannelser

Uddannelseskonsulent til Byggeriets Uddannelser

 

FORLÆNGET ANSØGNINGSFRIST TIL 15. NOVEMBER

Byggeriets Uddannelser søger en uddannelseskonsulent til et spændende fuldtidsjob.
Som uddannelseskonsulent vil du komme til at arbejde tæt sammen med engagerede kolleger og udvalg omkring servicering, administration og udvikling af en række af bygge- og anlægsbranchens EUD-uddannelser.

 

Dit primære ansvarsområde bliver:

At indgå i et team med en række uddannelseskonsulenter og administrative kollegaer omkring sekretariatets erhvervsfaglige uddannelser. Herunder at varetage ansvaret for udvalgsbetjening af Det Faglige Fællesudvalg for Struktør-, Brolægger- og Tagdækkerfaget og Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget.

 

Ingen kan det hele, men vi lægger vægt på, at du kan svare ja til flest muligt af disse udsagn:

  • Du har en solid viden om den formelle regulering af EUD-uddannelsesområdet og gerne fra en af de omtalte uddannelser.
  • Du har forståelse for hverdagens forhold mellem lærling, virksomhed, arbejdsmarked og skoler.
  • Du har en relevant bygge- og anlægsfaglig uddannelse.
  • Du kan håndtere budgetstyring, driftsmæssige og administrative opgaver og processer.
  • Du kan både deltage i tværgående opgaver/teams og arbejde selvstændigt.
  • Du kan indgå i en uddannelsespolitisk sammenhæng med forståelse for partstyret samarbejde.
  • Du kan indgå i og lede udviklingsorienterede projekter, herunder gennemføre og skriftligt afrapportere dem.
  • Du skal kunne se og skabe relationer på tværs af uddannelsestyper (erhvervsuddannelser, videregående uddannelser mv.), både internt i sekretariatet og eksternt.
  • Du kan skabe netværk og være opsøgende i forhold til samarbejdspartnere.

 

Interesseret:

Send din ansøgning vedlagt CV uden personfølsomme oplysninger pr. e-mail til Linda Plougmann på lp@bygud.dk

Ansøgningen skal være modtaget senest mandag den 15. november 2021 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler finder sted torsdag d. 18. november 2021, med henblik på forventet tiltrædelse fra den 1. januar 2022.

For yderligere oplysninger, kontakt: Sekretariatschef Torsten Lindum Poulsen på tlf. 35 87 87 39

 

Byggeriets Uddannelser:   

Byggeriets Uddannelser er etableret af Fagligt Fælles Forbund (3F) og Dansk Industri (DI) med det formål at samle kræfterne på bygge- og anlægsområdet, for derigennem at opnå større gennemslagskraft for byggeriets uddannelsesmæssige synspunkter. Sekretariatet servicerer en række udvalg, der har uddannelsesansvaret for en lang række erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser inden for bygge- og anlægsområdet. Sekretariatet har 29 medarbejdere.

Byggeriets Uddannelser, Bygmestervej 5, 2.sal, 2400 København NV. www.bygud.dk