Bæredygtigt byggeri kalder på nye kompetencer hos faglærte og ufaglærte
Grøn omstilling og bæredygtigt byggeri kalder på nye kompetencer hos både faglærte og ufaglærte i bygge- og anlægsbranchen. På årets sidste bestyrelsesmøde i Byggeriets Uddannelser havde vi besøg af administrerende direktør Henrik Mielke fra MT Højgaard Holding A/S. Han gav sit bud på, hvad den grønne omstilling kræver af nye kompetencer hos de udførende håndværkere i branchen. Du kan se Henriks Mielkes bud her.
![](/media/11501/baeredygtigt-byggeri-kraever-nye-kompetencer_henrik-mielke_700.png)
Budene spiller rigtig godt sammen med de analyser, vi i Byggeriets Uddannelser har fået lavet af hhv. COWI og Rambøll om fremtidens grønne kompetencer. I 2023 tager vi fat på at gøre alle vores 17 erhvervsuddannelser og vores mange AMU-uddannelser endnu mere grønne, end de er i dag. Tak for gode input fra Henrik Mielke.
![Administrerende direktør Henrik Mielke fra MT Højgaard Holding A/S holder oplæg om bæredygtighed.](/media/11502/henrik-mielke-mt-hoejgaard_460.png)
Administrerende direktør Henrik Mielke fra MT Højgaard Holding A/S holder oplæg om bæredygtighed.