Næste stop: WorldSkills i Lyon

Næste stop: WorldSkills i Lyon

Se byggeriets talentfulde deltagere inden for murer-, flisemurer-, tømrer- og bygningsstruktørfagene til WorldSkills, VM for håndværksfag, i Lyon den 10. – 15. september 2024.

Murer

Murerlærling Tobias Ringberg Andreasen fra Jorton i Hjørring skal deltage i VM for murerfaget. Tobias går på EUC Nord i Hjørring og har som forberedelse op til WorldSkills både trænet med det tyske murerlandshold i Tyskland i maj og lige været på træningscamp i Frankrig. Tobias skal også deltage i træningen på talentcamp på Herningsholm i uge 27, hvor der er udenlandske gæster fra flere lande. Der bliver der rig lejlighed til at måle sig med de øvrige lande.

Flisemurer

Det er murersvend Kristian Bak Hansen fra Hæstrup Murerforretning i Hjørring, der skal forsvare de danske farver inden for flisemurerspecialet til VM. Kristian er dobbelt DM-vinder i Skills (2023 og 2024). Han forbereder sig til VM, bl.a. ved at deltage i Alpen Cup (de uofficielle Europamesterskaber) i uge 27. Her skal Kristian og murersvend Markus Silles Jensen fra Varde (nr. 2 ved DM i Skills i år) konkurrere mod ni andre lande fra Europa. Desuden har han op til WorldSkills sat fem uger af til træning.

Tømrer

Andreas Sparre Højsted, tømrersvend og vinder af DM i Skills 2024, skal til Lyon og kæmpe for tømrerfaget. Han arbejder hos Gl. Holte Tømrer. Andreas forbereder sig til VM ved at deltage i talentcamp i uge 27 på Herningsholm og træner desuden i juli og august.

Bygningsstruktørholdet

Bygningsstruktørlærling Alex Overby går på AARHUS TECH og er i lære hos Per Aarsleff A/S. Han skal sammen med bygningsstruktørlærling Niclas Friis Knudsen (DM i Skills-vinder 2024) kæmpe for bygningsstruktørfaget. Niclas går på AMU Nordjylland og er i lære hos HME A/S Byg og Entreprenør. Træningen for Niclas og Alex foregår på Aarhus Tech, hvor de har alle materialer til rådighed. Holdet får opgaven ca. fire uger før konkurrencen, og den træner de på den sidste måned op til VM.

Alle deltagerne er på Skillslandsholdet, som har afholdt deres første landsholdssamling inden WorldSkills i september - se fotos derfra herunder.  

Vi ønsker alle deltagerne held og lykke!

Læs mere om Skillslandsholdet her

Hele Skillslandholdet til første landsholdssamling inden WorldSkills. Alle foto: SkillsDenmark

Hele Skillslandholdet til første landsholdssamling inden WorldSkills. Alle foto: SkillsDenmark

Murerlærling Tobias Ringberg Andreasen stiller op for murerfaget til VM.

Murerlærling Tobias Ringberg Andreasen stiller op for murerfaget til VM.

Murersvend Kristian Bak Hansen skal kæmpe for medalje for flisemurerfaget.

Murersvend Kristian Bak Hansen skal kæmpe for medalje for flisemurerfaget.

Tømrersvend Andreas Sparre Højsted skal kæmpe for tømrerfaget.

Tømrersvend Andreas Sparre Højsted skal kæmpe for tømrerfaget.

Bygningsstruktørholdet: Alex Overby og Niclas Friis Knudsen 

Bygningsstruktørlærling Alex Overby

Bygningsstruktørlærling Alex Overby

Bygningsstruktørlærling Niclas Friis Knudsen

Bygningsstruktørlærling Niclas Friis Knudsen