En håndværker er ikke længere en stereotyp
02. okt. 2025Antallet af kvindelige lærlinge i byggeriet er steget med hele 78 %* siden 2017!
Men hvordan er det at træde ind i en verden og en branche, hvor kvinder lige nu udgør omkring 4 %** af de udførende håndværkere?
Det er der nok lige så mange gode bud på, som der er kvindelige lærlinge (p.t. er der omkring 489), men i videoen herunder kan I høre to kvinder tale med hinanden om det at være kvinde i et fag, hvor de fleste kolleger er mænd. Og om at finde sig selv i et fag, som passer meget bedre til én end noget andet, man har prøvet.
Tag godt imod Anna Storm og Julie Bak, som begge er tømrerlærlinge og også er en del af indsatsen Boss Ladies, som er drevet af Divers og støttet af bl.a. Byggeriets Uddannelser.
Se denne og tre andre videoer med unge lærlinge samt undervisere og ledere fra erhvervsskolerne, hvor de taler om tonen, trivsel, køn og mangfoldighed i byggebranchen anno 2025. Det kan virkelig anbefales, og alle videoerne finder I på vores inspirationsside håndværkervejen.dk (på forsiden under temaet "Mangfoldighed i bygge- og anlægsbranchen").
*Kilde: Lærepladsstatistik - Børne- og Undervisningsministeriets Datavarehus. Tallene gælder for lærlingene i de fag som bliver betjent af Byggeriets Uddannelser.
**Tal som Byggeriets Uddannelser har bestilt fra Danmarks Statistik.