EuroSkills 2025 i Herning
I september 2025 bliver Herning centrum for Europas dygtigste unge håndværkere, når EuroSkills afholdes fra den 9. til den 13. september. Denne prestigefyldte konkurrence samler de bedste talenter fra hele Europa for at dyste i 38 forskellige fag og vise deres imponerende færdigheder frem.
EuroSkills afholdes hvert andet år og tiltrækker omkring 600 talentfulde fagatleter fra op mod 30 lande. Her får unge talenter mulighed for at konkurrere om medaljer i en udfordrende og inspirerende atmosfære.
Byggeriets Uddannelser vil være flot repræsenteret ved EuroSkills 2025 med deltagelse i følgende fag:
- Anlægsgartner
- Flisemurer
- Gulvlægger
- Murer
- Tømrer
- Bygningsstruktør deltager som demonstrationsfag.
I 2027 vil EuroSkills blive afholdt i Düsseldorf i et samarbejde mellem Tyskland og Luxembourg.
Læs mere på EuroSkills egen hjemmeside her