Gratis workshop om de nye, "grønne" specialefag - tømrer og murer

Byggeriets uddannelser inviterer faglærere og uddannelsesledere på murer- og tømreruddannelserne til at deltage i gratis workshops om de nye specialefag på bygge- og anlægsuddannelsernes hovedforløb, hvor den ene workshop omhandler ”Grøn materialelære” (murer) og den anden ”Bæredygtige byggeteknikker og byggeprocesser” (tømrer). Invitationen er tidligere sendt til skolens uddannelsesleder.

Formålet med workshoppen er at give faglærerne en praktisk introduktion til undervisningen i det nye fag, som skal understøtte arbejdet med den grønne omstilling i bygge- og anlægsbranchen. Arrangementerne gennemføres som fysiske workshops med fuld forplejning. Byggeriets Uddannelser er værter for arrangementerne, og undervisningen vil blive gennemført af Videnscenter for Håndværk og Bæredygtighed med afsæt i nyudviklede undervisningsmaterialer, som er specifikt målrettet de enkelte fag og uddannelser.

Se vedhæftede program, hvor du også finder link til de nye undervisningsmaterialer.

Vi glæder os til at se dig.