Hold 2: Styrk lærlingenes motivation og mentale robusthed

TILBUD TIL TRÆFAGENS BYGGEUDDANNELSER

Kære instruktører i SOP,

Som instruktør spiller du en nøglerolle i at støtte lærlingene på deres vej gennem uddannelsen. Men hvordan sikrer vi, at de forbliver motiverede, udvikler sig personligt og fagligt – og ikke mindst, at flere af dem finder en praktikplads, så SOP-afdelingerne ikke bliver stopklodser, men springbrætter?

For at ruste jer endnu bedre til denne opgave inviterer vi til to intensive døgnforløb, hvor vi dykker ned i, hvad der driver de unge, hvordan vi styrker deres mentale robusthed, og hvordan vi bedst motiverer dem til at tage ansvar for deres egen fremtid – både i Danmark og internationalt.

Hvad får du med dig?

Konkrete værktøjer og metoder til at styrke lærlingenes motivation og trivsel

Indsigt i, hvordan vi kan arbejde med mental robusthed og fastholde de unge

Inspiration til at motivere flere lærlinge til at søge praktikpladser i udlandet

En unik mulighed for at styrke netværket blandt instruktører på tværs af skoler

Vi skaber et fælles fundament, der ikke kun gavner de unge, men også giver dig som instruktør en stærkere rolle i at forme en bæredygtig SOP-struktur.

Praktisk info - DEL 1:

Datoer og Tid: Fra den 21. august kl. 12.00 til den 22. august kl. 12.00
Sted: Tøystrup Gods, Blaakærvej 13, 5750 Nørremarksgyden
Underviser: Ulrik Lynge, mentaltræner

Praktisk info - DEL 2:

Datoer og Tid: Fra den 30. september kl. 12.00 til den 1. oktober kl. 12.00
Sted: Tøystrup Gods, Blaakærvej 13, 5750 Nørremarksgyden
Underviser: Ulrik Lynge, mentaltræner

Deltagelse i forløbet giver samtidig en dybere forståelse for vores Boostercamps, hvor vi arbejder med mental robusthed, motivation, selvindsigt og internationale muligheder for lærlingene.

Tilmeld dig nu, og vær med til at gøre en forskel for de unge og for SOP.

Vi glæder os til at se dig.

Venlig hilsen

Mads Kvist / Uddannelseskonsulent

+45 3587 8722 / mkv@bygud.dk