En KÆMPESTOR TAK til John Hvass - STB-fagets 'grand old man'
30. apr. 2024John Hvass, Byggeriets Uddannelsers uddannelseskonsulent på STB-området gennem 11 år, går nu på pension. Vi er mange kolleger, der er triste i dag, for du har sat et kæmpe aftryk, der vil blive husket af os alle. Du har dedikeret 54 år af dit liv til arbejdsmarkedet, og hver eneste dag har du bragt din bedste indsats, lidenskab og gode humør ind i dit arbejde.
Du blev hurtigt en god platform for den udvikling, der er sket på hele STB-området, og der er ingen tvivl om, at dine 11 år i sekretariatet har grundlagt en solid basis for den fremtidige drift, projekter og initiativer. Din dedikation til dit arbejde har inspireret mange omkring dig, og vi kommer til at savne dig!
Tak for din FANTASTISKE indsats, John, dit gode humør og 'kollegaskab'.
God vind i båden og livet fremover!