Følg to håndværkere, som er helt med på den grønne dagsorden
29. apr. 2024Følg de to håndværkere, Morten og Christian, som er helt med på den grønne dagsorden. I videoen herunder er de på deres første grønne AMU-kursus om 'Støj, støv og affald'.
Se, hvordan de lynhurtigt bruger den nye viden til at optimere deres egen byggeplads!
Entreprenørvirksomhederne Enemærke & Petersen a/s og MT Højgaard Danmark, erhvervsskolen Learnmark Horsens og Byggeriets Uddannelser udvikler og afprøver AMU-kurser, der er i overensstemmelse med kravene i vigtige bygningsmærknings-/certificeringsordninger. I 2024 betyder det, at mere end 250 håndværkere fra de to virksomheder Enemærke & Petersen a/s og MT Højgaard Danmark skal på et helt nyt todages kursus i ’Støv, støj og affald’. Kurset er konkret udviklet, så det både afspejler entreprenørernes behov og er afstemt med krav i DGNB og Svanemærket.
Flere kurser vil blive udviklet og afprøvet i samarbejde med certificeringsinstitutioner, interesserede virksomheder og erhvervsskoler. Der vil også blive udviklet en ’grøn kursuspakke’ til håndværkere og deres virksomheder, så de kan få et brancheanerkendt certifikat for at være uddannet indenfor bæredygtigt byggeri.
Hvis du vil høre mere, så kontakt:
Henrik Graun Hermann
Projektleder for Grønne Frontløbere
Byggeriets Uddannelser
hgh@bygud.dk