Kom til konference, hvor generation Z har ordet
02. maj 2024Fællesfonden, der er et videns-samarbejde mellem lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationerne i bygge- og installationsbranchen, inviterer til konferencen Next Generation, hvor vi retter blikket mod bygge- og installationsbranchens fremtidige arbejdskraft og giver ordet til ungdommen.
Vi lytter til deres ønsker og får gode råd om rekruttering og uddannelse, fastholdelse, karriere og kompetenceudvikling, så vi kan blive klogere på generation Z og deres forventninger til fremtiden. Vi får også fakta om branchens erhvervsuddannelser i forhold til søgemønstre, frafald, barrierer og forventninger.
Byggemonopolet leverer refleksioner og gode råd baseret på eftermiddagens oplæg. Til sidst slutter vi dagen af med en reflekterende samtale mellem en uddannelsespolitisk ordfører, erhvervet samt Byggemonopolets medlemmer. Målet med konferencen er at få viden, indsigt og forståelse, der kan hjælpe med at udvikle erhvervsuddannelserne og forbedre karrieremulighederne, så branchen bliver mere attraktiv for generation Z.
Tilmelding senest 1. juni til Charlotte Bardy Aaen, BAT-kartellet, på charlotte.aaen@batkartellet.dk eller tlf. 8892 1105