Om Byggeriets Uddannelser

Vores opgave er at servicere faglige udvalg og efteruddannelsesudvalg i deres arbejde med at sikre, at erhvervsuddannelser og AMU-uddannelser til bygge- og anlægsbranchen konstant udvikles til de behov, der er på arbejdsmarkedet.

Desuden arbejder vi målrettet med at få flere unge og voksne til at vælge vores uddannelser, sikre at der er lærepladser til lærlingene og bidrage til, at kvaliteten i uddannelserne er så høj som mulig, bl.a. ved at tilbyde opdaterede undervisningsmaterialer til alle vores uddannelser.

Vi har ligeledes ansvaret for en særlig opsøgende indsats for at få flere voksne i bygge- og anlægsbranchen til at uddanne sig til faglærte og til at deltage i relevante kurser.

Byggeriets Uddannelser blev etableret i 2004 og er ejet af DI og 3F.

Dansk Industri

3F – Fagligt Fælles Forbund