Lærlinge-transfer: Opsøgende konsulent for flere tømrerlærepladser i udlandet

Byggeriets Uddannelser, København

Byggeriets Uddannelser søger en konsulent, der skal sikre, at flere tømrerelever og -lærlinge kommer i oplæring i udlandet (OPU-ordningen).

Har du lyst til at:

  • Kontakte og rekruttere udenlandske virksomheder, der vil tage danske tømrerelever og -lærlinge i oplæring i udlandet?
  • Samarbejde med erhvervsskoler, lokale uddannelsesudvalg, elever og lærlinge om, at flere tømrerelever og -lærlinge kommer i oplæring i udlandet?
  • Gøre OPU-ordningen synlig og attraktiv for elever og lærlinge i samarbejde med erhvervsskolerne?
  • Arbejde selvstændigt og indgå i et nyt team af lærepladsopsøgende konsulenter?

Du bliver en del af et nyt team på 7 konsulenter og en teamleder, der skal arbejde for, at flere elever og lærlinge på tømreruddannelsen får en læreplads i enten ind- eller udland. Din base vil være i København, men der vil også være rejseaktivitet i andre dele af landet, da indsatsen fokuserer på erhvervsskolerne i de fire største byer. Herudover vil der også være nogen rejseaktivitet til udlandet.

Stillingen er en projektansættelse til og med 2027.


Ingen kan det hele, men vi lægger vægt på, at du kan svare ja til flest mulige af disse udsagn:

  • Du har erfaring med f.eks. OPU-ordningen og/eller Erasmus+ ordningen
  • Du kan tale og skrive tysk og engelsk
  • Du har erfaring med at opsøge og samarbejde med virksomheder 
  • Du er god til at skabe relationer og opbygge netværk 
  • Du er systematisk og kan bevare overblikket, selv når der opstår uventede udfordringer
  • Du kan arbejde selvstændigt og tage initiativ
  • Du har kendskab til erhvervsuddannelserne eller til byggebranchen

Interesseret?

Hvis du vil vide mere, så kontakt Tina Drejer på tdr@bygud.dk eller 3587 8712. Der er ansøgningsfrist mandag den 6. januar 2025, klokken 8

Send din ansøgning vedlagt CV uden personfølsomme oplysninger pr. e-mail til Rie Nortoft på rno@bygud.dk

Ansættelsessamtaler finder sted 13., 14. eller 17. januar 2025, med henblik på tiltrædelse fra den 1. februar eller 1. marts 2025.

Alle ansøgninger vil blive behandlet diskret, gennemgået af et ansættelsesudvalg og opbevaret sikkert indtil 6 måneder efter ansættelsesstart, hvorefter de vil blive slettet.

 


Om Byggeriets Uddannelser:


Vi er et uddannelsessekretariat med 33 medarbejdere, der brænder for at lave gode og attraktive uddannelser til bygge- og anlægsbranchen. Vi har til huse i Nordvest i København og er ejet af 3F og DI, som vi samarbejder meget tæt med i faglige udvalg og uddannelsesudvalg. Vores mål er hele tiden at være på forkant med udviklingen i bygge- og anlægsbranchen, så vi kan udvikle uddannelser, der imødekommer branchens behov for kompetente medarbejdere og følger med samfundets udvikling.