VM i Skills
WorldSkills 2024 er netop blevet afholdt den 10.-15. september i Lyon, Frankrig.
Flisemurer Kristian Bak Hansen fra Hæstrup Murerforretning ApS sikrede sig GULD ved verdensmesterskaberne i håndværksfag – Danmarks første guld siden 2011!
Han delte æren med Østrigs Florian Gruber, og fik også den prestigefyldte 'Best of Nation'-medalje som bedste danske deltager.
Bygningsstruktørerne Alex Overby og Nicklas Friis Knudsen imponerede med en fantastisk 4. plads og modtog begge en 'Medallion for Excellence', mens murer Tobias Ringberg Andreasen kæmpede sig til en flot 11. plads. Han modtog ligeledes en 'Medallion for Excellence'. Vores tømrer, Andreas Sparre Højsted, leverede en stærk indsats med sin 8. plads og var kun 6 point fra en 'Medallion for Excellence'.
Stort tillykke til alle – hvilken præstation!
Der skal også lyde en stor tak til alle vores sponsorer.
Næste WorldSkills er i 2026 som afholdes i Shanghai.
Flisemurer Kristian Bak Hansen vandt som første danske i 13 år guld og fik medaljen 'Best of Nation'. Foto: Stephanie Halse
Bygningsstruktører Alex Overby og Nicklas Friis Knudsen fejrer deres Medallion for Excellence sammen med landstræner Alex Thorsen, AARHUS TECH, og Peter Schmidt Rasmussen. Foto: Stephanie Halse
Murer Tobias Ringberg Andreasen fejrer sin flotte medalje med sin træner Finn Pedersen og Andy Jakobsen. Foto: Stephanie Halse
Tømrer Andreas Sparre Højsted jubler, da konkurrencen er vel overstået. Foto: SkillsDenmark