Fra ufaglært til faglært anlægsgartner

Bliv faglært anlægsgartner via AMU

Det er muligt at gå fra ufaglært til faglært anlægsgartner via AMU-systemet. Det kræver, at den ufaglærte er fyldt 25 år og kan dokumentere minimum 2 års relevant erhvervserfaring.

Kravene til relevant erhvervserfaring, fag og certifikatkrav findes i bilag 1 i uddannelsesbekendtgørelsen og kan ses her. Det faglige uddannelsesudvalg for anlægsgartneri anbefaler, at strukturen gennemføres i den angivne rækkefølge.

Tilmelding 
Du kan tilmelde dig AMU kurser på voksenuddannelse.dk

Økonomien 
Når du deltager i AMU kurser som beskæftiget har din arbejdsgiver mulighed for at få VEU-godtgørelse. I 2025 er satsen for
VEU-godtgørelse 131,55 kr. pr. time (4.867,35 kr. pr. uge).

Kompetencefonden 
Er din arbejdsgiver medlem af Danske Anlægsgartnere, kan der også søges tilskud fra Anlægsgartnerfagets Kompetencefond (60 kr. pr. time). Tilskuddet er til i alt 4 ugers kursus (20 dag) pr. medarbejder pr. år.

Kørsel 
Du kan få tilskud til befordring, hvis du har mere end 24 kilometer mellem din bopæl og kursussted. Uanset om du kører i bil eller tager offentlig transport, så er satsen i 2025 1,12 kr. pr. kilometer.

Klik på billedet og se strukturen i større format.