Tilskud til kurser og efteruddannelse
Det er muligt at få støtte til et AMU-kursus til ufaglærte og faglærte medarbejdere. I kan søge om VEU-godtgørelse og befordringstilskud. Læs mere om mulighederne for støtte på borger.dk (åbner i en ny fane).
Uddannelses- & udviklingsfonde
I forlængelse af en lang række overenskomster på bygge- og anlægsområdet er der etableret forskellige uddannelses- og udviklingsfonde, som er mulige at søge for medarbejdere og arbejdsgivere.
Klik på Efteruddannelsesfonde i højre side af skærmen for at læse mere om muligheder for støtte, aktuelle satser med mere.
Har du spørgsmål til økonomi og muligheder for støtte, kan du kontakte:
- Den skole, hvor du gerne vil tage et AMU-kursus
- Byggeriets Uddannelsers opsøgende team
- Din a-kasse
- Din fagforening