Håndværkets Udviklingsfond
Baggrund
Dansk Håndværk og 3F har etableret Håndværkets Udviklingsfond. Ved overenskomstfornyelsen i 2008 blev det aftalt at oprette en udviklingsfond. Efter seneste overenskomstfornyelse indbetaler virksomheden kroner 520 pr. medarbejder pr. år til Håndværkets Udviklingsfond. Fonden har til formål at yde tilskud til medarbejdernes deltagelse i efter- og videreuddannelse.
Hvem kan søge?
Fonden henvender sig til medlemmer af 3F, der er ansat på bygningsoverenskomsterne med Dansk Håndværk og på tiltrædelsesoverenskomster.
Hvordan og hvor meget?
Det er virksomheden, der søger om tilskud til efteruddannelse til den enkelte medarbejder. Tilskuddet er et supplement til VEU-godtgørelsen. Bestyrelsen for Håndværkets Udviklingsfond har fastlagt et støtteniveau på 110,20 kr. pr. time ved deltagelse i alle AMU-kurser og FVU.
Hvor længe?
Der kan maksimalt søges om tilskud til 15 kursusdage pr. person pr. løbende 12 måneder.
Hvad kan der søges til?
Efter tre måneders ansættelse kan der gives tilskud til relevant efteruddannelse inden for overenskomstområdet enten til virksomhedsforanlediget eller selvvalgt uddannelse.
Det kan dreje sig om:
- Alle AMU-kurser
- Kompetencevurdering
- Almen og faglig efter- og videreuddannelse
- Styrkelse af læse-, stave- og regnefærdigheder
Søg om støtte
Ansøgning om tilskud til efteruddannelse findes på www.pension.dk.
Mere information
Yderligere oplysning om Håndværkets Udviklingsfond får du ved at henvende dig til din organisation eller Byggeriets Uddannelser.