Diæter til medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg (LUU)
Som udpeget medlem af det lokale uddannelsesudvalg har du mulighed for at søge diæter for deltagelse i visse møder og aktiviteter.
Diæterne skal du søge i din organisation – dvs. enten hos 3F eller DI Byggeri.
For alle møder og aktiviteter, du søger diæter til, skal det fremgå af dagsordenen (og referatet), at du med navns nævnelse er indkaldt til og har deltaget i mødet/aktiviteten.
Procedurer
Procedure i DI Byggeri
LUU-mellemmer udpeget af DI skal udfylde en elektronisk blanket, som findes her
Der skal udfyldes en blanket for hvert møde eller aktivitet.
Under mødeansvarlig for DI skal du skrive ”Helle Aalborg”.
Kørsel i firmabil: Køres der i firmabil til mødet/aktiviteten, sendes en faktura på kørslen til:
DI Byggeri
faktura@di.dk
BEMÆRK: Fakturaen skal være uden moms.
Kørsel i egen bil: Taksten følger statens kørselstakst.
Procedure i 3F
LUU-medlemmer udpeget af 3F får refusion efter §11 i cirkulære nr. 12570.
Refusionen søges ved, at du henvender dig til din afdelingsledelse, der så søger refusionen i hovedforbundet. Du skal sørge for, at ledelsen får en mødeindkaldelse (og referat), hvoraf det fremgår, at du med navns nævnelse er indkaldt til mødet.
3F yder refusion for deltagelse i nedenstående møder og aktiviteter:
LUU møder, UU-møder, FU-møder, EUU-møder, LUU-medlemmer i Praktikcenterudvalg, Branchenetværksmøder, bestyrelses-/forretningsudvalgsmøder på AMU-skoler, Erhvervsskoler og VEU-Centre samt Fællesmøder.
Der refunderes:
- Rejseudgifter
- Kørepenge
- Arbejdstab
Udgifterne refunderes efter de ”normale”, gældende regler som beskrevet i cirkulære nr. 12570.
3F Den Grønne Gruppe
Kontakt 3F Den Grønne Gruppe, hvis du skal have udbetalt diæter.
Danske Anlægsgartnere
Kontakt Danske Anlægsgartnere, hvis du skal have udbetalt diæter.