Flere lærepladser - AUB-projekter
AUB 30 mio. kr. puljen
Puljemidlerne fra Arbejdsgivernes Uddannelses Bidrag (AUB 30 mio. kr. puljen) kan søges af de faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg til aktiviteter, der kan medvirke til, at de sidste 20 % GF2-elever får en uddannelsesaftale.
Skolerne har et entydigt ansvar for, at 80 % af GF2-eleverne har en uddannelsesaftale senest i uge 20 af GF2. Derfor skal et AUB-projekt kun medvirke til at få de sidste 20 % GF2-elever ud i aftaler, så de undgår at komme i skoleoplæring.
Der kan søges AUB-midler til:
- Uddannelsesområder med gode beskæftigelsesmuligheder efter endt uddannelse og med mangel på læresteder eller lærlinge.
- At opsøge virksomheder, der ikke er godkendt som lærested eller har færre lærlinge, end de er godkendt til.
- At øge lærlingens faglige og geografiske mobilitet.
- Elevgrupper, som har særligt svært ved at skaffe sig en praktikplads.
AUB-midlerne kan ikke bruges til:
- Aktiviteter rettet mod elever i skoleoplæring.
- Opfølgning på uddannelsesaftaler i prøvetiden.
- Aktiviteter rettet mod elever i folkeskole, ungdomsskoler, efterskoler og lignende eller en virksomheds medarbejdere.
- Aktiviteter, der har til formål at øge optaget på grundforløbet eller markedsføre en uddannelse overfor elever i folkeskolen.
- Aktiviteter rettet mod Ny Mesterlære.
LUU-ansøgninger til AUB 30 mio. kr. puljen
Ansøgning
Det er LUU, der ansøger om et projekt i AUB 30 mio. kr. puljen, og det er LUU, der beslutter, hvordan projektet gennemføres, herunder hvem, der skal involveres i gennemførelsen.
Der kan ansøges om AUB-projekter 1. marts og 1. september hvert år. Ansøgningen skal indsendes til Byggeriets Uddannelser 14 dage før ansøgningsfristen i AUB.
De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg har det juridiske ansvar for et bevilget AUB-projekt.
Der kan ikke søges et ny projekt, hvis der er et igangværende projekt.
Inden ansøgningen forelægges de faglige udvalg, gennemgås alle ansøgninger af Byggeriets Uddannelser for eventuelle fejl og mangler. Det faglige udvalg påtegner alle ansøgninger med ”anbefalet” eller ”ikke anbefalet”.
Byggeriets Uddannelser videresender alle ansøgninger til AUB-sekretariatet inden den gældende tidsfrist. AUB-sekretariatet forbeholder sig to måneders sagsbehandlingstid. AUB-sekretariatet behandler og vurderer, hvilke projekter, der skal modtage bevilling.
Når projektet er bevilget
Skolen er udbetalingsmyndighed, hvilket betyder, at bevilgede midler udbetales til skolens NemKonto.
Det betyder ikke, at skolen har ret til at bruge midlerne. LUU beslutter rolle- og ansvarsfordelingen. Skolens rolle over for LUU er alene at varetage sekretariatsfunktionen.
Hvis LUU selv ønsker at administrere projektet, bedes skolen overføre midlerne til den af organisationerne, der får opgaven. Det betyder, at LUU selv skal drifte projektet ift. projektstyring, økonomi, afsluttende regnskab og revision.
Handlingsplan
De faglige udvalg ønsker at følge AUB-projekterne lokalt. Det sker bl.a. ved, at konsulenten fra Byggeriets Uddannelser inviteres til LUU-møderne samt, at der indsendes en handlingsplan til det faglige udvalg, når bevillingen er modtaget.
Handlingsplanen kan med fordel også bruges, når AUB-ansøgningen skrives. Handlingsplanen er et hjælpeværktøj for projektet, som kan justeres undervejs.
Punkter til handlingsplanen
- Beskrivelse af projektets aktiviteter
- Tidsplan for aktiviteter i projektet
- Et detaljeret budget på aktiviteter og aktører
- Hvem der har projektledelsen
- Hvem der administrerer projektet
- Deadlines for delrapportering og evt. justering af handlingsplanen
Aktører i projektet
Det er LUU, som har ansvaret og beslutter, hvilke aktører, der skal involveres i projektet. Uanset hvordan projektet organiseres, anbefaler de faglige udvalg, at der indgås en skriftlig aftale (kontrakt) med de aktører, der involveres.
Involveres skolen, skal det være til opgaver, der ligger udover skolens ordinære opgaver.
Midlerne kan fx bruges til frikøb af medarbejdere fx en tidligere mester/arbejdsgiver eller svend eller timer til LUU’s dialog med aktørerne om opgaver, antal timer, kørsel, dokumentation osv.
Status på aktiviteter og forbrug
Projektledelsen er det lokale uddannelsesudvalgs ansvar, og det er vigtigt, at LUU løbende følger op på projektets aktiviteter, budget, forbrug og fastsatte delresultater ift. slutmålet. LUU-møderne bruges til at drøfte status på projektet.
Relevante punkter til dagsordenen på LUU-møderne:
- Aktørerne i projektet (også skolen, hvis de er involveret), fremlægger en skriftlig statusrapport på aktiviteter og delresultater.
- Den økonomiansvarlige giver status på regnskab.
Statusrapporterne er bl.a. en dokumentation, der skal bruges i forbindelse med afrapporteringen af projektet.
Afslutning og afrapportering af projektet
Når projektet er slut, har LUU to måneder til at afrapportere de gennemførte aktiviteter og resultater til AUB-sekretariatet.
Afrapporteringen skal ske på denne blanket.
Det anbefales, at der skrives:
- Antal læresteder, der har været dialog med.
- Hvilke elevaktiviteter, der er gennemført.
- Hvad der virkede godt.
- Evt. hvilke udfordringer, der opstod.
Der laves en konklusion og perspektivering på projektet, hvis der søges midler til et nyt projekt.
En revisor skal godkende rapporten ved at afgive en selvstændig revisorerklæring.
Kopi af afrapportering sendes til Byggeriets Uddannelser.
Trepartsmidler
De faglige udvalg har med trepartsmidlerne fået et større ansvar for:
- Øget søgning til erhvervsuddannelserne.
- Tilvejebringelse af flere lærepladser.
- Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne.
Trepartsmidlerne tilgår de faglige udvalg. Beløbet beregnes på baggrund af de sidste tre års elevtal. Og de faglige udvalg har ret til at disponere over midlerne, så længe de anvendes til projekter, der understøtter ovenstående målsætninger.
Midlerne administreres af AUB-sekretariatet, der efter indstilling fra de faglige udvalg udbetaler midlerne.
Puljen er årligt tilbagevendende med en frist for indstillinger fra de faglige udvalg til AUB den 1. december.
Det lokale uddannelsesudvalgs rolle og involvering
De faglige udvalg ønsker, at lokale projekter gennemføres i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg. Det gælder både, hvis der er tale om lokale skoleprojekter eller de faglige udvalgs egne projekter, hvor skolerne deltager som aktører.
LUU’s involvering kan ske på forskellige niveauer fx:
- Brainstorming og aktiv deltagelse i beskrivelsen af et projekt.
- Direkte skrevet ind i projekt som en form for aktør.
- Repræsenteret i en referencegruppe/ styregruppe.
- Orientering om status på LUU- møderne.
Fristen for indstillinger af projekter til udbetaling hos AUB er den 1. december. Derfor vil ansøgningsrunden som oftest påbegyndes i efteråret.
De faglige udvalgs kriterier for skoleprojekter udmeldes i et brev til de relevante erhvervsskoler og de relevante LUU-formandskaber.
Når de faglige udvalg har behandlet ansøgningerne, sendes afgørelserne også til de lokale uddannelsesudvalg.
Det er vigtigt, at der inden fristen for ansøgninger drøftes mulige trepartsprojekter på et LUU-møde, og at punktet også tages op på et møde i december/januar, når afgørelsen er modtaget.
Tips og tricks
Det er en god ide, at LUU hvert efterår drøfter indsatser for hele det kommende år. Spørg skolen om handlingsplanen for deres ordinære lærepladsarbejde og diskuter skolens udfordringer:
- Er det svært at rekruttere i jeres geografi?
- Er der færre unge i jeres område?
- Er der for mange GF2-elever, der ikke har en uddannelsesaftale inden GF slutter?
- Er der nok virksomheder, som indgår fulde uddannelsesaftaler?
- Er der behov for mere fokus på samarbejdet mellem skole og lærested?
- Er der nok godkendte virksomheder?
Diskuter, hvad I særligt vil arbejde med og aftal, hvem der gør hvad.
Hvad er forskellen?
