Skoleoplæring

• Samarbejde med skolen om tilrettelæggelse af skoleoplæringen.
• Medvirke ved beslutning, om en lærling i skoleoplæring skal have fremrykket et skoleforløb forud for en oplæring.
• Samarbejde med skolen om kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af skoleoplæringen, herunder fx:
  • Værkstedernes fysiske og maskinpark
  • Instruktørressourcer i skoleoplæringens rammer
  • Relevante arbejdsopgaver, jf. logbogen
• Opfordre læresteder til at ansætte lærlinge.

Skoleoplæringscentret er en del af erhvervsskolen. Det er skolens direktion og bestyrelse, der har ansvaret for skoleoplæringscentret. Centret skal være organiseret med en leder, der refererer til skolens bestyrelse. 

De lokale uddannelsesudvalg på skolen opretter et paritetisk sammensat centerudvalg for de hovedforløb, som skolen udbyder med skoleoplæring. 

Centerudvalget rådgiver skolens bestyrelse om driften og opgaver, der sker i regi af skoleoplæringen. Det er oplæringscentret, der sekretariatsbetjener centerudvalget.

Bestyrelsen for erhvervsskolen kan træffe beslutning om ikke at nedsætte et centerudvalg for skoleoplæring. I så fald udfører bestyrelsen selv sine opgaver med information fra de lokale uddannelsesudvalg.

Det lokale uddannelsesudvalg skal holde sig orienteret om:

• Hvordan LUU har indflydelse på skoleoplæringscentrets organisering, opgaver og drift.
• Hvem, der repræsenterer LUU i centerudvalget.
• Hvor man kan finde skoleoplæringscentrets forretningsplan. (Planen skal være tilgængelig, så man kan bede om at se den).

Når en lærling optages i oplæringscentret, skal der indgås en skoleaftale mellem skole og lærling om lærlingens fortsatte uddannelsesforløb. Dette gælder både for lærlinge, der kommer direkte fra et bestået grundforløb, og for lærlinge, der kommer fra en uddannelsesaftale, som kun omfatter dele af hovedforløbet, fx fra en kort aftale, delaftale, eller som uforskyldt har mistet sin aftale. 
Skoleaftalen adskiller sig fra en uddannelsesaftale.

Skoleaftalen skal indeholde en detaljeret plan for den tid, lærlingen forventes at være tilknyttet skoleoplæringscentret, herunder:

• Hvordan lærlingen opfylder EMMA- kriterierne, herunder en plan for at være lærestedssøgende
• Hvordan og hvornår lærlingen forventes at nå uddannelsens mål (oplæringsmålene for uddannelsen)
• Hvordan skolen hjælper lærlingen med at finde et lærested
• Hvordan og hvornår, der følges op på planen

Lærlingen skal opfylde EMMA-kriterierne for at blive optaget i oplæringscentret og for at kunne være i oplæringscentret, indtil lærlingen indgår en uddannelsesaftale.

EMMA står for: 

Egnet: 
Skoleoplæringscentret skal ud fra sit kendskab til lærlingens resultater, sammenholdt med de krav uddannelsen efterfølgende vil stille, vurdere, om lærlingen er egnet. 

Geografisk mobil: 
Lærlingen skal være geografisk mobil ved at opsøge og acceptere et lærested i hele landet. Afviser lærlingen et tilbud om et lærested med begrundelse om, at dette ligger for langt væk, kan oplæringscentret udmelde lærlingen.

Fagligt mobil: 
Allerede i GF2 skal lærlingen vise sin faglige mobilitet. Skolen skal udfordre lærlingerne på deres faglige mobilitet i forhold til et uddannelsesskift. Lærlinge, der fortsætter i skoleoplæring direkte fra et bestået GF2, skal opgive tre uddannelsesønsker og har pligt til at modtage et lærested anvist af skolen, også selvom det ikke er lærlingens første prioritet. Fx kan lærlingens ønske være tømrer, men tilbuddet er som gulvlægger. Dette gælder dog kun, hvis lærlingen kan gennemføre uddannelsen uden tab af uddannelsestid. 

Aktivt lærestedssøgende: 
Lærlingen skal selv være aktiv lærestedssøgende samt have en aktiv profil på lærepladsen.dk.

Erhvervsskolen er forpligtet til at lave en intensiveret indsats, der understøtter elevens søgning i perioden frem til 13 uger efter færdiggjort grundforløb. 

Vær opmærksom på: 

• Det ikke er muligt at dispensere fra EMMA-kravene til optagelse i oplæringscentret
• Lærlinge, der af skolen vurderes til uforskyldt at have mistet sin uddannelsesaftale, skal ikke opfylde kravet om at være fagligt mobil 
• Lærlinge, der afslutter en kort uddannelsesaftale, skal ikke opfylde kravet om faglig mobilitet 

Skolen skal løbende foretage en EMMA-vurdering af lærlingen. Afgørelsen beror på skolens samlede skøn, hvorom der ikke kan fastsættes nærmere regler, heller ikke lokalt. 

Det lokale uddannelsesudvalg kan ikke anfægte skolens egnethedsvurdering af en lærling, men kan bede skoleoplæringscenteret informere om, hvorvidt: 

• Lærlingen får et tilfredsstillende udbytte af skoleoplæringen
• Lærlingens samlede adfærd lever op til, hvad der forventes i forhold til beskæftigelse inden for uddannelsesområdet (fx lærlingens evne til at overholde mødetider og aftaler)
• Skoleoplæringscentret har beskrevet en plan for opgaver, der kan støtte lærlingen i at opnå en restlæreaftale

For at skabe kvalitet i skoleoplæringen kan der produceres og sælges varer og leveres tjenesteydelser til en ikke-tabsgivende pris. Formålet med denne praksis gør skoleoplæringen mere virksomhedsnær og giver lærlingen faglige udfordringer.
LUU beslutter sammen med skolen, hvilke opgaver der må produceres, samt hvilke tjenesteydelser der kan tilbydes. LUU's opgave er at sikre, at opgaverne har et uddannelsesmæssigt sigte og ikke er konkurrenceforvridende i forhold til private udbydere. Opgaver og tjenesteydelser må aldrig stå i vejen for, at en lærling får et lærested.

Skoleoplæringscentret udgør rollen som lærested for lærlinge i skoleoplæring. Centeret er ansvarligt for, at lærlingen opnår oplæringsmålene for uddannelsen. Centret er forpligtet til sammen med lærlingen at udfylde logbogen/erklæring om oplæring forud for et hovedforløb. 
Det lokale uddannelsesudvalg skal være opmærksom på, hvordan oplæringscentret bruger logbogen/erklæring om oplæring som et styringsværktøj for lærlingens faglige udvikling og opnåelse af oplæringsmålene. 
De faglige udvalg anbefaler, at LUU samarbejder med oplæringscentret om en procedure for, hvordan logbogen udfyldes, og hvordan den inddrages i kvalitetssikringen af lærlingens uddannelsesforløb.

Skolens intensiverede indsats med at understøtte lærlingens søgning i perioden frem til 13 uger efter færdiggjort grundforløb skal så vidt muligt ske i form af en restlæreaftale. Erfaringen er, at det ofte sker via en kort aftale, måske i kombination med en delaftale (gælder kun for en oplæringsperiode). 

De faglige udvalg anbefaler, at det lokale uddannelsesudvalg aftaler med oplæringscentret, hvordan og hvornår de forskellige aftaletyper bruges. 

Reglen om, at en kort aftale kun kan indgås én gang mellem samme lærested og samme lærling er også gældende her.

Oplæringscentret har mulighed for at indgå aftale med et lærested om at forlægge dele af skoleoplæringen til dem. Det skal ske med en skriftlig og underskrevet aftale mellem lærestedet og oplæringscentret. 

I aftalen skal fremgå, hvilke oplæringsmål lærlingen skal arbejde med, og skoleoplæringen skal her tage udgangspunkt i lærlingens logbog. 

Da der ikke er tale om et ansættelsesforhold, må lærlingen ikke deltage i lærestedets produktion. Det betyder, at lærlingen skal være overtallig og derfor ikke må erstatte en anden medarbejder. Lærlingen må udføre et givent stykke arbejde på vegne af en medarbejder i virksomheden, som samtidig instruerer og overvåger lærlingen, samt kvalitetssikrer lærlingens arbejde

Der kan maksimalt indgås aftale om virksomhedsforlagt oplæring (VFO) for tre uger med samme lærling i samme lærested og højst i 6 uger af lærlingens samlede oplæringsuddannelse.

Aftaler om brug af lærestedforlagt oplæring skal være aftalt med LUU og fremgå af den lokale undervisningsplan, fx:

• Hvordan VFO bidrager til opfyldelse af konkret angivne mål og delmål for lærlingens uddannelse
• Hvordan oplæringscentret vurderer lærlingens opnåelse af målene, beskrevet i aftalen for den virksomhedsforlagte oplæring
• Hvordan VFO dokumenteres i lærlingens uddannelsesplan og logbog
• Hvordan centret målrettet arbejder for, at lærlingen indgår en uddannelsesaftale med lærestedet