Hvad er LUU's opgaver?

Film om det lokale uddannelsesudvalgs opgaver

Det lokale uddannelsesudvalg (LUU) udfører en række opgaver på vegne af det faglige udvalg, blandt andet godkender LUU oplæringsvirksomheder, behandler tvistigheder og overrækker svendebreve.

LUU har indflydelse på, hvordan skolen planlægger og gennemfører undervisningen og svendeprøven samt, hvad lærlinge i skoleoplæring skal lave. LUU skal i samarbejde med skolen og det faglige udvalg medvirke til at skaffe lærepladser.

LUU samarbejder med skolen, som varetager sekretariatsfunktionen for LUU fx ifm. LUU-møderne. Fra skolen deltager uddannelseslederen, lærerne og lærlingene, de er tilforordnede LUU. Det betyder, at skolen ikke er en formel del af LUU, men deltager på møderne for at samarbejdet fungerer.

Årets gang